En gruppe af børn og unge har
særlige forudsætninger for at lære – og lærer
hurtigt. De interesserer sig ofte for afkroge
af det vi almindeligvis vil forvente af deres
jævnaldrende.
Men de føler sig også ofte anderledes og kan
have svært ved at se sig selv i skolen, hvor
de kan have svært ved skolens mange
gentagelser og at trives i klassens faglige og
sociale fællesskaber.
De er højt begavede og i gennemsnit sidder der
et eller to højt begavede børn i hver klasse.
Som skole stiller det store krav til at
differentiere og møde disse børn med
forståelse for deres særlige forudsætninger,
ligesom det kan være vanskeligt at se, hvilke
børn der er tale om.
For hvem er de, de højt begavede?
Hvor
gennemsnittet har en IQ på 100, så er de højt begavede
kendetegnet ved en IQ på mindst 130. De er
karakteriseret ved at de:
behøver mindre tid til at
studere/lære nyt undervisningsmateriale
husker bedre, hvad de har lært
opfatter undervisningsmateriale
på en mere abstrakt og mangefacetteret måde end
andre elever
involverer sig passioneret i
særlige emner og har svært ved at flytte fokus,
før de oplever, at de mestrer stoffet så
godt som muligt
kan operere på forskellige
koncentrationsniveauer, hvilket betyder, at de kan
følge med klasseaktiviteter uden at
give aktiviteterne særlig opmærksomhed
kan arbejde fra det abstrakte
niveau ned til det konkrete niveau –
modsat almindelige børn, som opererer
fra det konkrete til det abstrakte niveau
Men de er også kendetegnet ved at være i øget risiko
for at opleve mistrivsel i skolen, miste motivation
for læring eller fremstå som ukoncentrerede og urolige
i undervisningen.
Hvad er
filmprojektet "Det Skjulte Potentiale"?
Denne filmrække giver et indblik
i hvem disse børn og deres familier er. Her
fortæller børn og forældre om deres oplevelser
i mødet med skolen, deres erfaringer og deres
blik på, hvordan det er at være i verden, når
hovedet kører hurtigere end hos de fleste.
I filmrækken møder vi desuden skoler, som har
grebet bolden ift. denne børnegruppe og som
arbejder pædagogisk på at skabe gode rammer
for deres trivsel og udvikling.
Materialet består af tre film og følger en
række børn og deres forældre fra det tidlige
møde med skolens hverdag og frem til
forskellige ungdomsuddannelser, der hver
bidrager til, at de unge kan udfolde deres
potentiale.
Sammen bidrager filmene til at forældre og
fagprofessionelle kan hjælpe med til at det
skjulte potentiale kommer til syn og udfoldes.
Se
filmene her
"Det Skjulte Potentiale" 1. afsnit
"Indskoling" 30 min / dansk
I
denne første film i serien følger vi
Linda og hendes to højtbegavede
drenge. De har sammen har været på en
flere års rejse efter en folkeskole
der kunne rumme den ældste søn Rasmus
på 9 år.
Til trods for en intelligensprøve
udført af en psykolog med speciale
inden for højtbegavede børn og unge
lykkedes det ikke for Linda at
overbevise skolen om, at der skulle en
særlig pædagogisk strategi til for at
imødekomme hendes søns behov.
Historien ligner andre familiers med
højt begavede børn, hvor det - især i
begyndelsen - kan være svært og hvor
de savner en bedre forståelse fra
skolen.
Ligesom i
resten af serien sætter konsulenten Rikke
Christensen familiens oplevelser i et bredere
perspektiv, hvorfra andre forældre, lærere og
pædagogisk personale bedre kan forholde sig
til høj begavelse.
"Det Skjulte Potentiale" 2.
afsnit "Fra mellemtrin til udskoling" 30 min
/ dansk
I denne film følger vi en
familie på vej mod udskoling.
Emilie er nu 14, men blev
identificeret som højtbegavet som
8-årig, og nåede hele vejen til 8.
klasse inden hun fandt en skole der
kunne rumme højtbegavede børn og unge.
Lyspunktet i hendes første skole var
en matematiklærer, der havde talent
for differentiering - i et omfang hvor
familien troede at det ville lykkes
for Emilie på den skole.
Men strukturændringer på skolen
medførte, at matematiklæreren ikke
længere kunne være Emilies lærer.
Alligevel
holdt familien fast indtil de fire år senere
valgte at skifte skole. Emilie har det godt
på sin ny skole, og hun deltager også i
flere fora for højtbegavede og deres
familier udenfor skolen.
"Det Skjulte Potentiale" 3.
afsnit "Ungdomsuddannelserne" 32 min / dansk
I denne film kigger vi på
hvordan tre højtbegavede og
talentfulde unge mennesker klarer sig
på en ungdomsuddannelse.
Rikke og Mathias går på Niels Brock
Internationale Gymnasium i København,
hvor de på elitelinjen møder faglige
udfordringer lidt udover det
sædvanlige.
Anne er bygnings- og møbelsnedkerelev
på Herningsholm Erhvervsskole hvor hun
kombinerer et EUX forløb med en
praktikplads. Hun har tilmeldt sig DM
i Skills, en årlig konkurrence for
elever inden for håndværksfagene hvor
der dystes om at være den bedste i
faget.
Tre
forskellige unge med tre forskellige
ungdomsuddannelser, der har omsat deres
talentfuldhed til en spændende personlig og
faglig udfordring.
Få mere at vide
om højtbegavede børn og unge
Under produktionen af
"Det Skjulte Potentiale" har vores
redaktion stiftet bekendtskab med
flere mennesker, skoler og
organisationer med stor erfaring med
højtbegavede børn og unge. Ligeledes
er der mange relevante publikationer -
herunder forskningsrapporter,
afhandlinger og anden litteratur som
kan være til inspiration til såvel
fagfolk som forældre - og selvfølgelig
andre fagprofessionelle der har med
undervisningsområdet at gøre.
Brug "Links" knappen til højre for at
se de hvad vi har samlet sammen til
projektets brugere.